Vi havde sådan en dejlig 8. marts og vi håber at kunne fortsætte tradition med at mødes i butikken og blive inspireret og bevæget af forskellige stemmer med noget på hjerte.
Derfor har vi planlagt en lille salonrække med et månedligt arrangement frem mod sommerferien, som vi har glædet til at dele med jer!
Vi har ringet til nogle af de sejeste mennesker vi kender og spurgt om du ville komme og læse højt eller fortælle om deres arbejde, og de har sagt ja 🙏🏼.
18. april kl. 17.00
Forfatter Rikke Viemose og tegner Stine Spedsbjerg, måske bedre kendt under navnet @StineStregen, læser op af og fortæller om samarbejdet om ‘Håndbog for privilegieblinde mænd’.
Blomsterkunstner @Poppykalas fortæller om sin fascination af de magiske blomster og sin nye bog.
Forfatter Johan Davidsen læser op af nye noveller om at blive far og om at køre rundt i Danmark.
@Swanleeband spiller en sang, som de har lovet bliver monster low key.
16. maj kl. 17.00
Vi blev enige om at Carmen Curlers-oplæsningen på 8. marts var alt for kort og alt for genial til ikke at gentage. Så vi har overtalt manuskriptforfatter Mette Heeno og skuespiller Maria Rossing til at komme tilbage i butikken og gentage succesen.
Denne gang tager de endda Axel Byvang aka skuespiller Morten Hee med (han følte sig lidt overset på Kvindernes Kampdag)!
Desuden vil chefsminkør Anne Cathrine Sauerberg og kostumechef Rebecca Richmond komme og fortælle om deres arbejde med serien.
Så det bliver en kæmpe aften i papillotternes tegn, og vi glæder os helt vildt!
13. juni kl. 17.00
OBS: vi kører med billetter til dette arrangement!
Forfatter Caspar Eric læser op af sin nyeste digtsamling ‘Nye balancer’.
Forfatter og meme-geni Sebastian Lynggaard, måske bedre kendt som @Herligesvend, læser op af sin debut ‘Mandsforræder’.
Tegner Thomas Bugge, der tegner striber om at være far på @jamescrooner kommer og fortæller om sine striber.
@guldimund kommer og spiller en sang.
Der er plads til spørgsmål og samtale og mulighed for at blive og drikke en øl eller sodavand efter alle arrangementer, og det vil selvfølgelig være muligt at købe forfatternes bøger og måske få en signatur.
Vi glæder os!
Kh Marie og Line