Det føltes utrolig kraftfuldt, næsten magisk, at læse jeres hemmelige postkort – skrevet i mørket, så fulde af intime hemmeligheder, I ikke engang har fortalt til jeres nærmeste, mange af dem fulde af usikkerhed og skam – HØJT PÅ EN SCENE foran et stort publikum. Mærke folk holde vejret, mærke dem holde jeres postkort så fint imellem sig. Høre dem sukke, høre dem grine. Det befriende grin, der punkterer knuden i maven, der forsikrer os om at OGSÅ DETTE er en samtale vi godt kan have, ikke fordi den er nem eller ligetil, ikke fordi alle løsningerne ligger lige for, men fordi den er nødvendig.

Fordi når vi kigger på skammen sammen, i lyset, så krymper den sig en lille smule (som sædvanlig), så tør vi måske se op og møde hinandens blikke, så er vi måske lidt mindre alene.

Det var så modigt af jer at sende de postkort. Jeg ville ønske I allesammen kunne have hørt dem runge i Østre Gasværks store sal, jeg ville ønske vi kunne have læst mindst dobbelt så mange op, men 45 minutter gik alt for stærkt.

Tak til @daisy_lovendahl og @pslynggaard for en god samtale og Tak igen til læger Karen Ruben Husby, Kathrine Perslev og kulturformidler Lærke Skærlund, der har arrangeret aftenen med økonomisk støtte fra Det Medicinske Selskab i København, Dansk Urogynækologisk Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækolog