Back to All Events

Mødre i kunsten - samtale med Signe Parkins (BRØG)

Samtale ml. Line Jensen & Signe Parkins 16.30-17:30

En ny spirende tendens vokser i disse år frem i litteraturen og kunsten: Den fysiske og mentale oplevelse af at være mor. Moderskabets ambivalens, nuancerne og de kropsige erfaringer sættes i spil på nye måder, vi ikke har set før.

To aktuelle udgivelser illustrerer på forskellige måder det komplekse moderhjerte og den ambivalente virkelighed: Line Jensens ’Det store regnestykke’ og Signe Parkins ’Grøde’. I deres tegnekunst skildrer de begge med tynde blyantstreger den banale, smertefulde og ømme erfaringsverden.

Line Jensen Illu har med sin humoristiske tegninger vendt moderskabet på vrangen og sat ord på tabubelagte følelser og tegnet et kritisk billede af de strukturelle normer, der følger med moderskabet senest i ’Det store regnestykke’.

Signe Parkins viser nye sider af kvindekroppen i ’Grøde’. I abstraktioner over omsorgsarbejdet, repoduktion og natur skildrer hun kvindekroppen og moderskabet fra nybrydende vinkler. Her flyder kvindekroppen og naturen ind og ud af hinanden og åbner op for en forståelse af mennesket som uadskilleligt fra de vækstformer, vores verden ellers består af.

Vi inviterer til en eftermiddag, hvor du kan opleve Line Jensen og Signe Parkins i en samtale om deres nye værker med forlægger Shëkufe Tadayoni Heiberg som moderator.

Der vil være mulighed for bogkøb og signering.

Vi glæder os til at se jer!

TILMELDING:
Send en mail til: kontakt@broeglitteraturbar.dk
Entré 60 kr.
Der er begrænset antal pladser.

https://www.facebook.com/events/502746403817758/

Earlier Event: June 23
Litteratur på Store Torv, Århus
Later Event: September 26
Barsel og bobler (m. babyer) i Roskilde