Family - work limited edition letterpress print specialindrammet
Vi har i samarbejde med no186 lavet et nyt tryk: family - work. Det er jo tit sådan her: Der står alt muligt i kalenderen, man har planlagt, folk forventer noget af en, det skal afleveres til tiden, det var meningen man skulle have været klar. Men så har børnene hostet hele natten, eller man glemmer madpakken, så man må køre hjem efter den. Eller man har været oppe at skændes med sin kæreste og har brug for at græde. Og knalde. Eller nogen dør, og alt går i stå. Og sådan viser det sig igen og igen, at man ikke kan adskille arbejdshesten fra familiehesten, for den ene er aldrig hurtigere end den anden. Og det er livet. Og jeg lærer det aldrig.
Motivet er trykt som letterpress i et begrænset oplag. Der findes kun 100 i alt, og vi sælger kun 50 hos os.
Det fås i to farver: dueblå og mørkegrøn. Det sælges kun indrammet. Billedet måler 31,5x31,5 cm indrammet. Prisen er inkl. ramme.
Trykt på 430g Extra Rough Warm White FSC-certificeret papir.
@no186.dk sælger dansk kunsthåndværk nøje udvalgt af Dorthe selv. Hun har fokus på kvalitet og fortællingen bag værket.
Vi har trykt det hos Kaspar Würgler fra @cabletterpress, der holder til på Vesterbro, og Dorthe fra no186 har fået det specialindrammet af Malene Lang i Vanløse.
Hvis du køber et produkt i gave, enten til dig selv eller en anden, så kan produktet naturligvis returneres. Faktisk er der nærmest forevigt returret på vores produkter.
Vi giver fri fragt til pakkeshop på alle ordrer over 800,-.